Selvstyreloven

Source: http://tuukkaq.info/site/

dk flagIndbyggerne i Grønland stammer oprindeligt fra Centralasien.

Landet ligger på det Nordamerikanske kontinent, men rent geopolitisk er øen en del af Europa.
Selvom Grønland er en del af det Danske Rigsfællesskab, er landet ikke med i EU. Grønland trådte ud af EU 1. februar 1985.

Grønland er 50 gange større end Danmark med et areal på 2.166.000 kvadratkilometer.

Der bor omkring 56.500 indbyggere i Grønland. Mange er beskæftiget med sæl- og hvalfangst, fiskeri og jagt.

Dog er den grønlandske erhvervsliv blevet mere markant og den offentlige administration er større end hidtil.

Grønland fik hjemmestyre i 1979 og selvstyre i 2009.
Greenland-300

Hvis man ved “grønlandsk identitet” mener etnisk identitet, eller identiteten af det grønlandske samfund, vil man kunne definere det på to måder: enten personer hørende til grønlænderne, der på den ene eller på begge sider stammer fra grønlandske forældre, kan kendes fra danskerne i Grønland og føler sig forskellig fra danskerne i Grønland, og dertil kan vi tilføje: taler grønlandsk, eller folk, der bor fast i Grønland uanset deres afstamning, dog danske statsborgere. Folk med udenlandsk statsborgerskab vil næppe kunne regnes for fast bosat i Grønland.

Robert Petersen fhv. rektor, professor.


Læs
selvstyreloven

Lovtidende A

 

2009                 Udgivet den 13. juni 2009

  1. juni 2009. Nr. 473.

Lov om Grønlands Selvstyre

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland. Loven bygger i overensstemmelse hermed på en overenskomst mellem Naalakkersuisut og den danske regering som ligeværdige parter.

Kapitel 1

Selvstyrets myndigheder samt domstolene

  • Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Domstole, der bliver oprettet af selvstyret, har den dømmende magt i Grønland in-den for samtlige sagsområder. I overensstemmelse hermed er den lovgivende magt hos Inatsisartut, den udøvende magt hos Naalakkersuisut og den dømmende magt hos domstolene.

Kapitel 2

Selvstyrets overtagelse af sagsområder

  • Grønlands Selvstyre kan bestemme, at de sagsområder, der fremgår af lovens bilag, skal overgå til selvstyret.

Stk. 2. I det omfang flere sagsområder er anført under sam-me litra eller nummer i lovens bilag, skal de pågældende sagsområder overgå til Grønlands Selvstyre på samme tids-punkt, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Grønlands Selvstyre kan bestemme, at en del af de sagsområder, der er anført på liste I, litra b og liste II, nr. 15, 25 og 27 i lovens bilag, skal overgå til selvstyret.

  • Sagsområder, der fremgår af bilagets liste I, overgår til Grønlands Selvstyre på tidspunkter, der fastsættes af selvsty-ret.

Stk. 2. Sagsområder, der fremgår af bilagets liste II, overgår til Grønlands Selvstyre på tidspunkter, der fastsættes af selv-styret efter forhandling med rigsmyndighederne.

  • Naalakkersuisut og regeringen kan aftale, at sagsom-råder, der alene vedrører grønlandske anliggender, og som ikke er nævnt i bilaget, kan overtages af Grønlands Selvstyre.

Kapitel 3

Økonomiske relationer mellem Grønlands Selvstyre og staten

  • Staten yder Grønlands Selvstyre et årligt tilskud på 3.439,6 kr., jf. dog § 8, stk. 1. Beløbet er angivet i 2009-pris- og -lønniveau.

Stk. 2. Tilskuddet reguleres årligt i overensstemmelse med stigningen i det generelle pris- og lønindeks på finansloven det pågældende år.

Stk. 3. Tilskuddet udbetales forskudsvis med 1/12 hver må-ned.

Stk. 4. Finansministeren kan efter aftale med Naalakker-suisut fastsætte regler om ændrede udbetalingsterminer.

  • Sagsområder, der overtages af Grønlands Selvstyre ef-ter §§ 2-4, finansieres fra tidspunktet for overtagelsen af selvstyret.

Stk. 2. Grønlands Selvstyre overtager de reale aktiver, der er direkte forbundet med et sagsområde, der overtages.

  • Indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Grøn-lands Selvstyre.

Stk. 2. De i stk. 1 angivne indtægter omfatter følgende ind-tægter:

  • Indtægter i henhold til konkrete tilladelser til forunders-øgelse, efterforskning eller udnyttelse af mineralske rå-stoffer, dog bortset fra beløb, som betales til dækning af udgifter i Råstofdirektoratets regi.
  • Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af rettighedshavere, for så vidt angår den del af virksom-heden, som vedrører mineralske råstoffer i Grønland.
  • Indtægter fra grønlandske og danske offentlige myndig-heders ejerandele i selskaber m.v., der driver virksomhed på råstofområdet i Grønland.
  • Indtægter fra udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende aktionærer i selskaber, som er rettighedsha-vere, eller i selskaber, som fuldt ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte og skattefrit kan modtage udbytte derfra.
  • Tilfalder der Grønlands Selvstyre indtægter fra råstof-aktiviteter i Grønland, jf. 7, reduceres statens tilskud til selvstyret med et beløb, der svarer til halvdelen af de indtæg-ter, som i det pågældende år ligger over 75 mio. kr.

Stk. 2. Med virkning fra den 1. januar året efter lovens ikrafttræden reguleres det i stk. 1 nævnte beløb på 75 mio. kr. årligt i overensstemmelse med stigningen i det generelle pris-og lønindeks på finansloven det pågældende år.

Stk. 3. Opgørelse efter stk. 1 sker i det efterfølgende år med henblik på afregning året efter.

  • Ved Grønlands Selvstyres overtagelse af råstofområdet sikrer regeringen, at der mod betaling ydes rådgivning og an-den opgavevaretagelse til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet.

Stk. 2. Naalakkersuisut og regeringen indgår med virkning fra Grønlands Selvstyres overtagelse af råstofområdet aftale om de i stk. 1 nævnte ydelser.

Stk. 3. Naalakkersuisut kan beslutte at forny den i stk. 2 nævnte aftale i form af flerårige aftaler.

Stk. 4. Ved indgåelse af aftaler efter stk. 2 og 3 stiller rege-ringen forskning af særlig relevans for råstofefterforskningen

i Grønland vederlagsfrit til rådighed for Naalakkersuisut.

  • Reduceres statens tilskud til Grønlands Selvstyre til 0 kr., jf. 8, indledes der forhandlinger mellem Naalakkersuisut og regeringen om de fremtidige økonomiske relationer mel-lem Grønlands Selvstyre og staten, herunder om fordeling af indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland, om genoptagelse af statens tilskud til Grønlands Selvstyre samt om en fortsættelse af en aftale om de i § 9 nævnte ydelser.

Kapitel 4

Udenrigsanliggender

  • Naalakkersuisut kan handle i mellemfolkelige anligg-ender som fastsat i dette kapitel og i aftaler med regeringen.

Stk. 2. Regeringen og Naalakkersuisut samarbejder i mel-lemfolkelige anliggender som fastsat i dette kapitel med hen-blik på at sikre såvel Grønlands interesser som Kongeriget Danmarks samlede interesser.

Stk. 3. De beføjelser, som gives Naalakkersuisut i dette ka-pitel, begrænser ikke de danske myndigheders forfatnings-mæssige ansvar og beføjelser i mellemfolkelige anliggender, idet udenrigs- og sikkerhedspolitik er rigsanliggender.

  • Naalakkersuisut kan med fremmede stater og inter-nationale organisationer forhandle og indgå folkeretlige afta-ler på rigets vegne, herunder forvaltningsaftaler, som alene vedrører Grønland og fuldt ud angår overtagne sagsområder.

Stk. 2. Folkeretlige aftaler, der alene vedrører Grønland og Færøerne og fuldt ud angår overtagne sagsområder, kan efter beslutning af såvel Naalakkersuisut som Færøernes landsstyre forhandles og indgås på rigets vegne af Naalakkersuisut og Færøernes landsstyre i forening.

Stk. 3. Folkeretlige aftaler, der er indgået efter stk. 1 eller stk. 2, kan opsiges efter de samme bestemmelser.

Stk. 4. Folkeretlige aftaler, som berører forsvars- og sik-kerhedspolitikken, samt folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark, eller som forhandles inden for en international organisation, hvoraf Kongeriget Danmark er medlem, for-handles og indgås efter reglerne i § 13.

Stk. 5. Naalakkersuisut underretter regeringen om påtænkte forhandlinger, inden disse påbegyndes, og om forløbet af for-handlingerne, inden folkeretlige aftaler indgås eller opsiges. De nærmere rammer for samarbejdet i henhold til denne be-stemmelse fastlægges efter forhandling mellem Naalakker-suisut og regeringen.

Stk. 6. Folkeretlige aftaler efter stk. 1 indgås på rigets vegne af Naalakkersuisut under betegnelsen:

  • Kongeriget Danmark, for så vidt angår Grønland, hvor
    aftalen fremtræder som indgået mellem stater.
  • Naalakkersuisut, hvor aftalen fremtræder som indgået mellem regeringer eller mellem forvaltningsmyndighe-der. I så tilfælde henvises i aftalens præambel til nærvæ-rende lov som nærmere fastlagt efter stk. 8.

Stk. 7. Folkeretlige aftaler efter stk. 2 indgås på rigets vegne af Naalakkersuisut og Færøernes landsstyre i forening under betegnelsen Kongeriget Danmark, for så vidt angår Færøerne og Grønland.

Stk. 8. Nærmere regler for brugen af betegnelser nævnt i stk. 6 og 7 såvel som andre lignende betegnelser kan fastlæg-ges i medfør af stk. 5.

  • Regeringen underretter Naalakkersuisut forud for ind-ledning af forhandlinger om folkeretlige aftaler, som har særlig betydning for Grønland. Efter begæring af Naalakker-suisut kan der indgås aftale med vedkommende minister, der fastlægger nærmere samarbejdsregler inden for rammerne af denne bestemmelse, herunder en nærmere fastlæggelse af kri-terier for, hvornår aftaler skal anses for at have særlig betyd-ning for Grønland.

Stk. 2. I sager, der alene vedrører Grønland, kan regeringen bemyndige Naalakkersuisut til at føre forhandlingerne under medvirken af udenrigstjenesten.

Stk. 3. Aftaler, hvor Danmark og Grønland i fællesskab har været inddraget i forhandlingerne, undertegnes af regeringen, i videst muligt omfang sammen med Naalakkersuisut.

Stk. 4. Folkeretlige aftaler, som har særlig betydning for Grønland, skal inden indgåelse eller opsigelse forelægges Naalakkersuisut til udtalelse. Finder regeringen det nødven-digt at indgå aftalen uden Naalakkersuisuts tilslutning, sker dette i videst muligt omfang uden virkning for Grønland.

  • Hvor internationale organisationer åbner adgang for, at andre enheder end stater og sammenslutninger af stater kan opnå medlemskab i eget navn, kan regeringen efter anmod-ning fra Naalakkersuisut beslutte at indgive eller støtte en ansøgning herom fra Grønland, hvor dette er foreneligt med Grønlands forfatningsmæssige status.
  • Efter ønske fra Naalakkersuisut ansættes der ved Kon-geriget Danmarks udenrigsrepræsentationer repræsentanter for Naalakkersuisut til varetagelse af grønlandske interesser inden for sagsområder, som fuldt ud er overtaget af selvstyret.

Regeringen kan bestemme, at udgifterne herved skal afholdes af Naalakkersuisut.

  • Grønlands Selvstyre er undergivet de forpligtelser, der følger af folkeretlige aftaler og andre internationale regler, som til enhver tid er bindende for riget.

Stk. 2. Foranstaltninger, som selvstyret påtænker at træffe, og hvis iværksættelse er af væsentlig betydning for rigets for-hold til udlandet, herunder rigets deltagelse i internationalt samarbejde, forhandles med regeringen inden vedtagelsen.

Kapitel 5

Samarbejde mellem Grønlands Selvstyre og
rigsmyndighederne vedrørende love og administrative
forskrifter

  • Regeringens forslag til love, der omfatter eller vil kunne sættes i kraft for Grønland, skal inden fremsættelsen for Folketinget fremsendes til Grønlands Selvstyre til udtalelse.

Stk. 2. Regeringen afventer selvstyrets udtalelse inden fremsættelsen for Folketinget af regeringsforslag til love, der indeholder bestemmelser, som udelukkende gælder for Grøn-land eller har særlig betydning for Grønland.

Stk. 3. Der kan fastsættes en frist for afgivelse af udtalelser omfattet af stk. 2.

  • Udkast til administrative forskrifter, der omfatter eller vil kunne sættes i kraft for Grønland, skal inden udstedelsen fremsendes til Grønlands Selvstyre til udtalelse.

Stk. 2. Udstedelse af administrative forskrifter, der inde-holder bestemmelser, som udelukkende gælder for Grønland eller har særlig betydning for Grønland, afventer selvstyrets udtalelse.

Stk. 3. Der kan fastsættes en frist for afgivelse af udtalelser omfattet af stk. 2.

Kapitel 6
Tvistløsning

  • Opstår der mellem Grønlands Selvstyre og rigsmyn-dighederne tvivlsspørgsmål om selvstyrets kompetence i for-hold til rigsmyndighederne, kan regeringen eller Naalakker-suisut beslutte at forelægge spørgsmålet for et nævn, der består af 2 medlemmer, der udpeges af den danske regering, 2 med-lemmer, der udpeges af Naalakkersuisut, samt 3 af Højesterets præsident udpegede højesteretsdommere, af hvilke den ene udpeges som formand.

Stk. 2. Er de 4 medlemmer, der er udpeget af regeringen og Naalakkersuisut, enige, er sagen endelig afgjort. I modsat fald afgøres sagen af de 3 højesteretsdommere.

Stk. 3. Nævnet kan beslutte at suspendere den vedtagelse eller beslutning, som er forelagt nævnet, indtil nævnets afgø-relse foreligger.

Kapitel 7
Sprog

  • Det grønlandske sprog er det officielle sprog i Grøn-land.

Kapitel 8

Grønlands adgang til selvstændighed

  • Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk.

Stk. 2. Træffes beslutning efter stk. 1, indledes der forhand-linger mellem regeringen og Naalakkersuisut med henblik på gennemførelse af selvstændighed for Grønland.

Stk. 3. En aftale mellem Naalakkersuisut og regeringen om gennemførelse af selvstændighed for Grønland skal indgås med samtykke fra Inatsisartut og skal godkendes ved en fol-keafstemning i Grønland. Aftalen skal endvidere indgås med samtykke fra Folketinget.

Stk. 4. Selvstændighed for Grønland indebærer, at Grønland overtager højhedsretten over Grønland.

Kapitel 9

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser § 22. Loven træder i kraft den 21. juni 2009.

  • Lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands hjemmestyre ophæves, jf. dog stk. 2

Stk. 2. § 8 i lov om Grønlands hjemmestyre forbliver i kraft, indtil råstofområdet overtages af Grønlands Selvstyre.

Stk. 3. Grønlands Selvstyre har fortsat den lovgivende og udøvende magt inden for sagsområder, der er overtaget efter § 4 i lov om Grønlands hjemmestyre.

Stk. 4. Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøven-de magt inden for sagsområder, der er overtaget efter § 5 i lov om Grønlands hjemmestyre.

  • Lov nr. 577 af 24. juni 2005 om Grønlands landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler ophæves.

Stk. 2. Forskrifter udstedt i medfør af loven forbliver i kraft med de ændringer, der følger af denne lov, indtil de ændres eller ophæves af rette myndighed.

  • 22 i lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstof-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 18. juni 1998, ophæ-ves.
  • Lov om selskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteter i Grønland m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 9. februar 1999, ophæves.
  • Lov nr. 502 af 6. juni 2007 om tilskud til Grønlands hjemmestyre for 2008 og 2009 ophæves.
  • Bestemmelser, der gælder for Grønland, forbliver i kraft med de ændringer, der følger af denne lov, indtil de æn-dres eller ophæves af rette myndighed.
  • Sager, som på tidspunktet for et sagsområdes over-gang til Grønlands Selvstyre er under behandling af en dansk myndighed, færdigbehandles af vedkommende grønlandske myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Vedkommende danske myndighed kan i særlige til-fælde og efter aftale med vedkommende grønlandske myn-dighed bestemme, at visse nærmere bestemte sager skal færdigbehandles af de danske myndigheder.

Givet på Christiansborg Slot, den 12. juni 2009
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.

/ Lars Løkke Rasmussen

 

Bilag

 

Liste I

  1. Arbejdsskadesikring
  2. Resterende områder under sundhedsområdet
  3. Færdselsområdet
  4. Formueretten
  5. Dykkerområdet

Liste II

  • Kriminalforsorgen
  • Pas
  • Politiet og anklagemyndigheden samt de hertil knyttede dele af kriminalretsplejen
  • Retsplejen, herunder oprettelse af domstole
  • Kriminalretten
  • Udlændingeområdet og grænsekontrollen
  • Personretten
  • Familieretten
  • Arveretten
  • Advokatvirksomhed
  • Våbenområdet
  • Radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester
  • Radiokommunikationsområdet
  • Selskabs-, regnskabs- og revisorområdet
  • Fødevare- og veterinærområdet
  • Luftfart
  • Immaterialret
  • Ophavsret
  • Skibsvrag, vraggods og dybdeforringelser
  • Sikkerhed til søs
  • Skibsregistrering og søretlige forhold
  • Kortlægning
  • Farvandsafmærkning, fyrbelysning og lodsområdet
  • Havmiljø
  • Finansiel regulering og tilsyn
  • Råstofområdet
  • Arbejdsmiljø
  • Meteorologi

Leave a Reply