Ulve i fåreklæder

Kulúnguak` Frederiksen shared her post. fra Politikkikkut Isummersoqatigiiffik-Politisk Forum For Grønland & Danmark
Ulve i fåreklæder, det klart uranminer er ufarlige for kapitalister, de forsørger jo ens profit. Det profit der skal betales af grønlændernes helbred og økonomiske grundlag (fiskeri), for tungmetaller i havdyr ligger jo allerede til grænsen til at kunne bli spist. Og den massive luft- og havforurening, hjælper jo heller ikke.

Så, vi er vist begyndt med den anden runde af skandal, magen til fedt og sukker-skandalen, hvor verden grundet profit er blevet holdt for nar i mere end 50-år…

Matthew 7;15 – Beware of false prophets, who come to you in sheep’s clothing but inwardly are ravenous wolves.

Urani Naamik bevægelse – Tiden er nu kommet for vores fælles underskriftsindsamling for Inuit Nation{:}

flag (InuitNation.org) 09Inuit Nation sun

Kære alle,

Venner, familie og miljø kæmpere, vores tid er nu kommet… det er tid til at samarbejde og bygge vore nye Grønland.  Det er tid for en ny slags regering hvor du som borger has direct indflydelse på hvad der foregår på dine vegne.  Det er tid for en ny slags regering hvor alle har mulighed for at styre vores fælles retning, fælles ansvarlighed som oprindelige folk, som Inuit, som Grønlændere, som Kalaallit… for en bedre fremtid for os alle… og vores børn.

naamik_demost_23_okt_d3b4116

Vi har haft 40 år med mange tusinder af politiske varmt luft sigøjner løfter som forsvandt på få sekunder. Efter 40 år er der ikke meget positivt at pege på, men… det har gået rigtig godt for politikerne, de offentlige… men ikke for resten af os.  Vi kan tydeligt huske hvad disse politikere lovede, hvad de skulle ordne, snak om alle vores mange fælles problemer og bekymringer skulle blive ordnet… men realiteten er det faktisk blev værre for os alle (som ikke var medlemmer af Siumut kakistokraterne og deres politiske parti støtter).

Som den eneste reelle alternativ i Grønland… give Inuit Nation en chance. Vi er jeres egen miljø og borgerlig ansvars parti, vi er jeres Urani Naamik bevægelsen som et parti, vi står for at holde alle nuværende politikerne, partierne og offentlige til ansvar… til dig personligt og fælles som en befolkning som er bare træt af deres løgne og sigøjner løfter.  Vi er alle trætte af Siumut Uran drømme og luftkasteller, som kun skaber vækst for fremmede investorer og Siumut og deres støtter.

INO Demo Mej 2016 - FTM - 90

Brug din  stemme for en real og seriøs ændring af vores politik, systemer og fremtid.  En fremtid med håb, optimisme, hvor alle gavner fra vores fælles samarbejde, vækst, økonomisk, erhvervsudvikling, jobs, miljøbeskyttelse og miljøvenlige industrier som er unikt Grønlandsk… og utrolig værdifuld til resten af verden.  Inuit Nation har solide planer for vækst, for infrastrukturprojekter med jobs for tusindvis af mennesker fra Grønland.. ikke Kina.

Vores økonomiske planer er for alle vores pengene skal blive i Grønland og skal ikke sendes til Kina, EU og Australien. INOs planer vil hjælpe vores fælles social udvikling og social programmer og borgerløn, vores daglig selvstændighed med vores egen 100% biodynamisk økologisk glutenfri madproduktion fra brød til kød, grøntsager og frugt… en sund fremtid hvor vi producerer alt vores egne behov og alt overskud går til udland export.

Processen er enkel, download og print vores INO parti attest (L-03) print fra pdf fil eller fra billed, venligst udfyld side 1, tag til borgerservice-kommunen for stempel-godkendelse og send alle godkendt attester via post til:

Falke Thue Mikailsen
Inuit Nation (INO)
Innannguaq 26b
3900 Nuuk
(Mobil +299 287106)

INO Parti Attest.pdf

INO Parti Attest_1 INO Parti Attest_2

 

{:}

Alt forandrer sig i Grønland

reposted fra Berlinske: http://m.b.dk/nationalt/alt-forandrer-sig-i-groenland

Alt forandrer sig i Grønland

Fotograf: Lars Henrik Aagaard

Jakobshavn Isbræ/Ilulissat Isfjord, Grønland OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Borgmesteren i byen ved den mest berømte isbræ i Grønland drømmer om en seksdobling af turister. Imens slår Grønland temperaturrekord, og ismasserne flyder ud i havet med stigende hast.

Synet er, ganske som forventet, overvældende.

Blokke af is i alle tænkelig former, der stikker op til 120 meter op over isfjorden, og som i en voldsom proces bliver presset langsomt fremad og ud i havet af underliggende strøm og det vedvarende pres fra selve gletsjerfronten 60-70 km inde i landet.

Med jævne mellemrum vibrerer polarluften af brag, når isen revner, og oldgamle, indespærrede luftbobler bliver sluppet fri som følge af det voldsomme pres og påvirkningen fra den lune arktiske junisol. Et næsten kridhvidt landskab i evig forandring.

Stedet er Kællingekløften ved udmundingen af isfjorden lige syd for den vestgrønlandske by Ilulissat (tidl. Jakobshavn,red.). Det siges, at i forne tider kastede de gamle og svage i det lokale fangersamfund sig ned i kløften, når tiderne var trange, og man ikke længere ønskede at ligge de øvrige i samfundet til last. Et mere storslået endeligt er vanskeligt at forestille sig.

Læs også: Bæredygtig udvikling fremfor kold krig

Isfjordens tilhørende gletsjer inde i baglandet, Jakobshavn Isbræ, er den største på hele den nordlige halvkugle, og den skaber verdens hurtigste isstrøm. Siden årtusindskiftet har den fordoblet sin fart, så den kilometerbrede is nu strømmer ud i den dybe fjord med en hastighed på op mod 50 meter om dagen.

Men isfjorden er mere end det. Den er også Grønlands største turistattraktion og den foreløbig eneste seværdighed på UNESCOs verdensarvliste oppe på den store og ualmindeligt tyndt befolkede ø.

Alligevel er der langt mellem turisterne herude. Sidst på eftermiddagen her i den begyndende højsæson kan man sagtens sidde en halv times tid på en klippeknold over Kællingekløften og lade sig betage af de isnende naturkræfter uden at støde på andet levende end krager og måger.

Is-turisme

Men det skal der laves om på nu. I hvert hvis det står til Ilulissats politiske chef, Ole Dorph. Han er borgmester i Quaasuitsup Kommune, der med sine 660.000 kvadratkilometer er større end Frankrig og dermed verdens største. Men den rummer kun godt 18.000 indbyggere, herunder knap 5.000 i selve Ilulissat.

»Min ambition er at nå op på 170.000 turister om året her i området i 2025,« siger han uden blusel til Berlingske.

Det er, mildt sagt, en voldsom ambition, for i dag kommer der knap 30.000 turister til byen og området om året. Hvilket svarer til op mod 40 pct. af Grønlands samlede årlige turistmængde.

Den tidligere politimand har imidlertid skuet til Island, der har leveret eksplosive turisme-vækstrater i de senere år. På bare ti år er antallet af overnattende udlændinge i nabolandet af is og ild firedoblet fra godt 300.000 til omkring 1,3 millioner i fjor. Det vil sige, at Island nu modtager omtrent fire gange så mange turister om året, som der er mennesker i landet.

Læs også: Sommervejr i Grønland slår varmerekord

Til gengæld er væksten sket i et land med en ganske anden infrastruktur i form af gode veje, større lufthavne og kajpladser til velvoksne krydstogtskibe. Grønland har nærmest ingen af delene.

Men der er mindst tre årsager til borgmesterens grundlæggende optimisme.

Den første er den filantropiske forening Realdanias nyhed fra sidste uge om, at man går ind og finansierer hovedparten af et mere end 100 mio. kr. dyrt og 900 kvadratmeter stort isfjordscenter, der efter planen skal åbne i 2020 i Illulissat. Et trækplaster og oplevelsescenter for is, klima og lokal kultur, som tilmed får et mageløst, næsten svævende design, skabt af Dorthe Mandrup Arkitekter

Den anden er relativt fremskredne og milliarddyre planer om at udbygge de beskedne lufthavne i Ilulissat og hovedstaden Nuuk, så længden af deres landingsbaner vokser fra de nuværende 1.200 meter til minimum 2.200 meter. Det vil gøre det muligt for mindre jet-rutefly at flyve direkte ind fra Europa og USA frem for som i dag at skulle omkring Grønlands eneste internationale lufthavn, Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord), hvor man må skifte til mindre propelfly eller helikopter for at komme videre til det øvrige Grønland.

Endelig er den tredje årsag, at den turistmæssige vifte af oplevelsesmuligheder vokser i området omkring Illulisat og Diskobugten, hvor man efterhånden har næsten 600 sengepladser til turister. Der er etableret hytter med restaurant og overnatningsmulighed ved den storkælvende gletsjer Eqi nord for Ilulissat. Realdania er i fuld gang med at restaurere en række historiske bygninger og opføre turisthytter i den nærliggende bygd Ilimanaq, hvorfra man kan drage på ørredfiskeri inde i det øde fjeldbagland og i tilgift spotte moskusokser og rensdyr. Dertil kommer tilbud som hvalsafari, helikopterture og hundeslædekørsel i vinterhalvåret – dog alt sammen til priser, der først og fremmest appellerer til velspækkede kinesiske, japanske og amerikanske tegnedrenge.

Flere UNESCO-steder

Også nationalt er der håb om at øge turismen på den gældsplagede og arbejdsløshedsramte kæmpeø.

Ifølge Grønlands minister for erhverv, arbejdsmarked, handel og udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, håber man med en blanding af private og offentlige midler at blive i stand til at etablere yderligere fire oplevelsescentre i Grønland, herunder et i det sydgrønlandske kulturlandskab Gardar, hvor nordboerne slog sig ned 900 år siden. Samtidig har selvstyret ansøgninger liggende hos UNESCO om at få både Gardar og Paradisdalen i det naturskønne jagtområde Aasivissuit i Vestgrønland optaget som verdensarv.

»Men jeg er lidt mere forsigtig med min optimisme i forhold til turistvækst,« siger ministeren med henvisning til borgmester Ole Dorph.

Læs også: Jens opdagede knap nok isbjørnen, før det var for sent

»Island har nogle helt andre rammer, seks gange større befolkning og en meget målbevidst satsning på turisme. Jeg vil være tilfreds, hvis turisme i løbet af nogle år kan blive vores næststørste erhverv, kun overgået af fiskeriet. Men turismen skal i høj grad være med til at skabe vækst og jobs og bringe nye indtægter til landskassen,« fortsætter han.

Tilbage sidder Ole Dorph, der i skiftende perioder siden 1991 har stået i spidsen for byen. I samme periode har han oplevet en udvikling fra næsten ukendt og isoleret fiskerisamfund til med isbræen i dag at stå som repræsentant for et verdensberømt og ombejlet ikon for global opvarmning. Så sent som i forrige uge var den amerikanske udenrigsminister John Kerry på lynvisit ved bræen.

Borgmesteren er imidlertid ikke ubetinget begejstret for byens status som en slags »klimadebattens hovedstad«.

»Decideret klimaturisme er i mine øjne en noget ubekendt faktor, og der er stadig ingen, der ved, om klimaforandringerne er naturlige, og i hvor høj grad, at mennesker er en del af årsagen,« siger den 61-årige borgmester, der er født og opvokset i byen.

Alligevel er der i hans øjne ingen tvivl om, at noget essentielt er forandret i Ilulissat:

»I gamle dage var Diskobugten herude fyldt med is om vinteren, men den har været forsvundet siden 1997. Samtidig har isbræens front trukket sig omkring 20 km længere ind i isfjorden. Men jeg ved ærlig talt ikke, om det er blevet varmere. Der er ikke to år, som er ens heroppe. Vinteren i år var hård, men sidste år var den mild.«

Istuben presses

Andre er imidlertid ikke i tvivl om, at der er blevet varmere. Det gælder bl.a. en af verdens førende eksperter i den grønlandske iskappe, chef for Center for Is og Klima ved Københavns Universitet, professor Dorthe Dahl-Jensen.

Læs også: Nu får Grønland et iscenter

Hun har i årtier fulgt indlandsisens og de grønlandske gletsjeres udvikling og kan berette, at temperaturen i Grønland og de øvrige arktiske områder generelt er steget over dobbelt så meget som i den øvrige verden. Hvilket – i kombination med stigende havtemperaturer – ikke mindst kan ses på og ved Jakobshavn Isbræ.

»Det er den hurtigst flydende isstrøm i hele verden, og siden 2002 har den sat farten op til det dobbelte. Den er som en tandpastatube, som der bliver skubbet mere og mere is ud af,« forklarer hun.

Mængden er efterhånden steget til 40-50 kubikkilometer is om året, hvilket svarer nogenlunde til USAs årlige vandforbrug, og alene Jakobshavn Isbræ står bag op mod ti pct. af hele det samlede grønlandske såkaldte massetab af is om året. Et tab, der sammen med havets varmeudvidelse og afsmeltning fra gletsjere på andre af Jordens kolde landmasser, efterhånden giver sig udslag i en årlig global havvandsstigning på over tre mm.

Men Jakobshavn isbræ er muligvis særlig urovækkende. I dag hviler gletsjerens front eller tunge på land snarere end i den dybe fjord. En situation, der formentlig ikke er set siden en længere varmeperiode for ca. 5.000 til 8.000 år siden. Dorthe Dahl-Jensen forklarer videre, at radarmålinger har afsløret, at der lidt længere inde bag gletsjertungen gemmer sig en kæmpestor kanal under isen og dybt under havets overflade.

»Vi ved det ikke præcist, men hvis gletsjerfronten rykker sig yderligere tilbage fra sin nuværende grundlinje, kan der måske trænge havvand ind i kanalen. Sker det, kan det udløse et stort og meget pludseligt massetab af is.«

Samtidig har hun noteret sig, at der er blevet registreret rekordhøje juni-temperaturer i år i dele af Vestgrønland, bl.a. næsten 25 grader i Nuuk, samt, hvilket er vigtigere, at smeltesæsonen nu indledes tidligere, det vil sige i april frem for i maj.

Læs også: Naturkamp er også kulturkamp

»Bl.a. på den baggrund forudser vi, at 2016 bliver et nyt rekordår for afsmeltning fra Grønland. Generelt har der i det seneste årti været en inflation i det grønlandske massetab på omkring ti procent om året,« siger hun og tilføjer:

»Det er virkelig meget.«

Alt er under forandring i Grønland. Og det gælder ikke mindst ude i den overvældende natur omkring Ilulissat.

Berlingske var inviteret af Realdania.

 

Pressemeddelelse til medierne i Danmark og Grønland !

Pressemeddelelse til medierne i Danmark og Grønland !

flag_2

Nationaldagen & Flagdag for Grønland med en todelt befolkning med uran tømmermænd politisk som personligt.

Todeltheden er nu og sket i Grønland, uden nogen i Danmark tager nogen notits af et giga grønlandsk uran nej tak problem med sin befolkning på ca 76% alle med et nej tak til uran imod en bananrepublik regering med sit diktatur styre som uden den danske bevågenhed med medierne med ind i et grønlandsk massivt problem der nu har gjort sig med sine hidtil største og mest massive nej tak til uran demoer ud i hele Grønland de sidste 2 til 3 år.

Selv de to uran nej tak partier i det grønlandsk landsting med formænd i Sara Olsvig og Hans Enoksen, der i en demostrationen i Nuuk d. 21 april 2016 kl 17.00 før treide og sidste landstings afstemning for uran udvindinger for Grønland, der holde Sara Olsvig og Hans Enoksen hver brand taler i Nuuk og imod et landsting med sin regering hængende ud af alle vinduer i landstingets bygningen uden selv at deltage eller kom ned og holde nogen modtaler og her bad disse to gæve landstings parti formænd, den siddende regering i Grønland om at gå af for utroværdig ført politik ud i Grønland.

Men var der nogen grønlandske som danske medier der så eller hørte disse taler og vrede opråb fra en uran nej tak befolkning i hele Grønland eller i Danmark eller så disse taler igennem den grønlandske eller danske presse? Nej og atter nej, for vi i Grønland lider under en massiv medietavshed ind i vores uran nej tak kamp fra øverst instans i politik og lobbyisme og ved massiv overvågning og ulovlig og systematisk modarbejdelse og hacking ind i inuitnations arbejde online

Jacob.svendsen@pol.dk; News@ms.dk;
Indlandsredaktion@jp.dk;
Redaktionen@eb.dk;
Jeny@radio24syv.dk;
Nyhedsredaktionen@radio24syv.dk;
Msf@dr.dk;
kbh@dr.dk;
redaktionen@Sermitsiaq.AG

Pressemeddelelse.
info om en bitter malurt, dansk som grønlandsk.
Flagdag & Nationaldag her i Danmark. At vågne op med tykke tømremænd, i den grønlandske som danske harddisk, tirsdag morgen i begge lande juni d.22 2016.

Inuit Nation er et nyt grønlandsk parti indskrevet i det grønlandske landsting, som nu kun mangler, at samle ca 1200 stiller underskrifter for, at være opstillingsberettiget ved næste landstingsvalg i Grønland, om ca 2 år eller snarest muligt.

Vort fremtidige krav – politiske som miljømæssig, er krav som her under følger for Grønland & Danmark.

1 .
Nej til uran miner og udvindinger af uran og sjældne mineraler med biprodukt af uran i hele Grønland.

Ja til genindførelsen af en ulovlig tabt nultolerance til uran for Grønland uden forudgående folkeafstemning.

Nye som tideligere regeringer i det grønlandske landsting og danske folketing, hvor vor dronning er med i alle aftaler qua sin position – er anmeldt for deres ulovligheder ved den internationale domstol i Geneve af inuitnation.org og undertegnede.

Ulovligt er uran aftaler indgået i dansk som grønlandsk nultolerance til uran tid, en nultolerance til uran skabt. Dette blev vedtaget ved nordisk folkeafstemning i 1988.
Anmeldt er alle involveret, politikere som royale i disse ulovlige indgået aftaler, for
en grønlandsk fremtid med planer, om kommende uran udvindinger i Narsaq er gjort i vores danske som grønlandske nultolerance tid helt tilbage i 2002 ved overdragelsen af Kvanefjeldet i Narsaq.

2 .
At http://inuitnation.org Vinder anmeldelse ved Menneskerettighedsdomstolen i Geneve, over det danske og grønlandske politiske flertal og tidligere regering og det danske kongehus, for kommende ulovlig uran udvindinger i Kvanefjeldet i og ved min fødeby Narsaq i Sydgrønland.
3.
At Grønland i en nær fremtid bliver en ny republik i verden og herved følger i de islandske republik politiske fodspor helt tilbage fra 1943.
Hvor vi derved bliver fri af tideligere gjorte ulovlige politiske undergrunds aftaler.

4.
At den grønlandske undergrund nationaliseres uden yderlig forbehold. Med retten ved allemands eje i internationale godkendt udnyttelser, med så skånsom belastning for den grønlandske natur og fauna, ved udnyttelser af de grønlandske ressourcer samt for et helt grønlandsk samfund at have gavn af, ud i al fremtid.

5.
Den dag http:// inuitnation.org er den grønlandske regering, vil en folkeafstemning om dannelsen af en ny grønlandsk republik se dagens lys, og den grønlandske befolkning vil blive ført ud i en folkeafstemning, om dannelsen af en ny global republik for Grønland.
.
Med Grønland som en ny global republik vil vi i vores nye grønlandske parti, dannet i Narsaq for 16 dage siden, opløse os selv som inuitnation parti og alle de grønlandske partier og derved danne et fuldt og helt grønlandsk folkestyre, uden mulighed for igen af dele vores landsting op i nye fremtidige politiske partier, der som nu, styre vort Grønland som en bananrepublik. med diktaturstyre, med top nepotisme, med sit politiske islæt samt personlige vindinger i egne selskaber. som det er i undergrunds virksomheder Greenland Minerals & Energy, der med sin ejer Lars Emil, der kun vil have sig en ulovlig uran mine i Narsaq, tilsammen med Greg Barnes fra Australien med selskabet London Mining, der ejes af dronning Elisabeth d. 2 af England, der tilsammen fik ejerskabet af Kvanefjeldet i Narsaq i 2002, af vores danske dronning Margrethe II og et helt dansk som grønlandsk politisk styre i fortid som nutid.

Undertegnede Falke Thue Mikailsen ftm@inuitnation.org mobil +4527121165

 cropped-flag-InuitNation.org-09.png
Inuit Nation sun
The Indigenous People of Greenland
INUITNATION.ORG

Ekspert: Uran-minen ville ikke være tilladt i Canada

http://sermitsiaq.ag/ekspert-uran-minen-ikke-tilladt-i-canada

SØNDAG, JUNI 19, 2016 – 13:30

 Ekspert: Uran-minen ville ikke være tilladt i Canada

Spørgsmålet om udvinding af uran er særdeles omstridt

Foto: Leiff Josefsen

Ekspert peger på, at de canadiske myndigheder stiller meget strenge krav til udvinding af uran

De canadiske myndigheder ville aldrig godkende en uranmine med det setup, som der er på Kuannersuit (Kvanefjeldet).

Det understregede Gordon Edwards fra Physicians for Global Survival i Canada på IA’s uranseminar i Narsaq for nyligt.

Se billeder: Stor interesse for IA’s uranseminar

Åben mine
– Mineselskabet har søgt om prøveboringer i Kuannersuit, på toppen af fjeldet i en åben mine, hvor sne og regn falder året rundt, som vil sprede kemikalier ned ad fjeldet, hvor der bor mennesker lige forneden. Selskabet ville aldrig nogensinde få tilladelse til at bore i Canada, påpegede Gordon Edwards fra Canada på seminaret.